Kendte oplysninger og data om Kirstine Nielsdatter og Conrad Drechsler

Kendte oplysninger og data om Kirstine Nielsdatter og Conrad Drechsler
Af Steen Malle Andersen

Conrad Winter er født d. 10. september, mellem kl. 8 og 9 om morgenen, 1832 i byen Quentel, i hans onkel og tantes hus. Han er født af Elisabeth Winter udenfor ægteskab. Faderen, Martin Drechsler, vedgik fadderskabet og bestilte barnedåben og har også overværet denne, d. 16.september 1832, i Evangelischer Kirche i Quentel.
Conrad fik nok navnet som en gestus til Conrad Kraft, fra Fürstenhagen, som var hans gudfar.

Conrad blev født i hus nr. 51, dengang. I dag er det Borngasse nr. 15. Huset blev bygget 1828 og ejeren var Heinrich Horn, som var gift med Elisabeth’s søster.

Conrads mor, Elisabeth, var datter af daglejer Heinrich Winter og Anna Catharina Volland og blev født d. 27. december 1810 i Quentel.
Om Elisabeth vides der ikke mere, da hun hverken i kirkebogen er opført som gift eller død.

Elisabeths far, Heinrich Winter, var født d. 24. august 1786 i Quentel, og døde d. 22. februar 1845 i hus nr. 15, i dag Quellentalstrasse 25.
Winter-familien findes stadig i Quentel, men vores gren af familien har ikke flere efterkommere. Winter-familien har været bosat i Quentel siden 1705, og kommer ellers fra nabobyen Wattenbach, hvor den kan føres tilbage til 1630.

Conrads far, Martin Drechsler, var født i nabobyen Fürstenhagen, d. 15. maj 1799.
Martin giftede sig ikke med Elisabeth, men blev to år senere, d. 20 april 1834 i Quentel, gift med Anna Maria Dippel.
Martin døde d. 16. februar 1860 i Quentel i hus nr. 16½, i dag Quellentalstrasse 35.

Martin og Anna fik to børn.
Elisabeth Drechsler, født d. 13. marts 1835 i hus nr. 8. Hun blev gift 1861 med Christop Mosebach og hun døde d. 28. februar 1913 i Quentel.

Jonas Drechsler, født d. 8. maj 1842 i hus nr. 8. Han døde d. 14. september 1907 i hus nr. 16½, i dag Quellentalstrasse 35.

Dette hus havde Martin Drechsler købt som en lade i 1849, og ombygget det til beboelse.
Efter Martins død i 1860 fik Jonas huset og efter ham hans søn Abel Drechsler.
Efter Abel var det dennes datter og svigersøn, Lukas Lohmann.
Efter Lukas var det dennes søn Martin Lohmann.
I dag bor Martin Lohmanns enke i huset, som har haft en ubrudt slægtslinie tilbage til Martin Drechsler.

Conrads skolekundskaber står i kirkebogen som ”genügend”, hvilket betyder ”tilstrækkelig viden”

Hvor Conrad er opvokset, hvem han har boet hos, hvor han har været soldat, hvad han har arbejdet med og hvilke tanker og fremtidsdrømme han har haft, vides intet i dag.

I Indvandrerarkivet er Conrad registreret som Conrad Winter, med bemærkningen; kaldet Drechsler.
Arkivet har også registreret at han er født i Quentel i Preussen, i 1832, samt at han har været i Danmark siden 1859, og at hans erhverv er Husmand i Hundborg Sogn i Thisted Amt.

I Drechsler-familien i Thy er der en historie om at Conrad stak af fra militærtjenesten i Tyskland, sammen med en navngiven kammerat, Wilhelm Stÿker. De ville langt væk og derfor gik de om natten og sov skjult om dagen. Det fortælles, at de brugte det gamle trick med at klæde sig ud i dametøj, for ikke at blive genkendt. Da de så nåede, hvad de troede var Rhinen ville de over på den anden side, i sikkerhed. Men hvad de ikke vidste, var at det ikke var Rhinen, men Limfjorden.

I Malle-familien i Thy har der været fortalt, at Conrad var på vej til Amerika som emigrant. Han skulle være sejlet ud fra Hamburg eller Bremerhafen. Skibet fik problemer og drev i land på Thykysten, hvorpå Conrad ikke turde sejle med mere og på den måde blev i land i Thy.

Det er en kendsgerning, at der i årene omkring 1859 blev udgravet en kanal, der skulle udtørre Sjørring Sø og omdanne denne til landbrugsland. Til det skulle der bruges mange hænder og man rekrutterede arbejdere fra hele Danmark, Norge, Sverige og Tyskland samt flere andre lande.
På den måde kunne det godt tænkes, at Conrad kom til Danmark.

John Drechsler fortæller at hans bedstefar har fortalt mange røverhistorier, siddende på en halmballe i grebningen i stalden. Bl.a. har han fortalt om Conrad, at han var i den tyske marine og skibet han var på, lå for anker oppe ved Thykysten. Så en nat deserterede Conrad og en kammerat ved at kravle overbord og klamre sig til et stykke drivtømmer, og på den måde komme i land.

Når man tænker på deserteringen fra militærtjenesten er der nogle spørgsmål der dukker op.
Conrad var 27 år da han kom til Danmark i 1859. Det var en sen alder at være soldat?
Wilhelm Stÿker var født i 1853 og kom først til Danmark i 1876?

Emigranthistorien rejser også et par spørgsmål.
Hvilket skib var det som gik på kysten? Var der omkomne og kom den ud at sejle igen?
Hvis Conrad var på vej til Amerika, må han jo også figurere i kontrakterne i Tyskland og må kunne spores, hvilket ikke er undersøgt.
Hvis Conrad havde udlængsel efter Amerika, kan det jo godt have smittet af på hans sønner, der begge rejste til Amerika. Den ene søn Martin kom hjem igen efter fire år i Minden i Nebraska. Den anden søn Anders blev i Laramie, Wyoming, til sine dages ende.

Kanalarbejder, kanalbisse er måske det rigtige. Der kom flere fra Tyskland, også i grupper. Kan de have arbejdet ved andre projekter i Tyskland eller Danmark inden de kom til Thy?

Med lidt god vilje kan man godt knytte to af de andre historier sammen, deserteringen og at han sejlede

1859 er Conrad registreret som værende i Danmark ved Indvandrerarkivet.
1860 ved folketællingen i foråret, er Conrad og tre kammerater registreret som boende i Vesterkær i Hundborg Sogn. De boede hos Niels Christiansen Gade, der på den tid var huusmand og muligvis købmand, på stedet der i dag hedder Vesterkærvej 2.
1860 d. 14. juni, får Conrad og Kirstine Nielsdatter en datter, der døbes Kirstine Drechsler, d. 24. juni. Allerede d. 2. juli dør den stakkels pige og bliver begravet d. 8. juli på Hundborg Kirkegård.
1860 d. 10. august bliver Conrad og Kirstine viet i Hundborg Kirke.
1862 d. 11. februar får Conrad og Kirstine et par tvillinger, Kirstine og Ane Kathrine Elisabeth.
1865 d. 1. februar får Conrad og Kirstine en datter Ane Marie.
1867 d. 10. marts får Conrad og Kirstine en søn Martin.
1868 d. 7. august får Conrad og Kirstine en søn Anders Christian.
1872 d. 2. juni får Conrad og Kirstine en datter Mette Marie.

Der er ikke sat dato på Conrads ankomst til Hundborg Sogn i 1859.
Samme sommer, 1859, får Conrad et godt øje til den lille spinkle pige, der bor lidt længere ude i Vesterkær, hos hendes mor. De har ikke kunnet undgå at se hinanden, når Kirstine var hos købmanden for at handle og Conrad stod og hængte ved hushjørnet, hvor han boede.
Allerede i høst eller efter høst sker der det, at Kirstine (den første datter) går med sin far til fest og kommer hjem med sin mor. Der gik ikke panik i de unge mennesker af den grund. Der var måske nok lidt tanker om bryllup, som der hørte sig til når det var gået så galt, at der var småfolk i vente. Men de ventede spændt og pænt på at den lille pige skulle komme til verden først.
Lille Kirstine blev kun tre uger gammel før hun døde og Conrad og Kirstine var ulykkelige. Men midt i modgangen viste de, at de var sikre på at det skulle være dem til deres dages ende. De lod sig vie d. 10. august 1860 i Hundborg Kirke.
Samme forår ved folketællingen boede Kirstine hos hendes mor, der var ugift og de ernærede sig som sypige og ved håndarbejde.

Kirstine Nielsdatter var ligesom Conrad født uden for ægteskab, det man kaldte uægte barn. Kirstines far var Niels Christensen Førgaard. Han arbejdede i Faddersbøl Vandmølle hos sin bror Anders Christensen Førgaard. Det gjorde Kirstines mor, Maren Christensdatter Horsfald, også. Omkring jul og nytår 1832 forsøgte de at holde varmen i hinandens selskab, hvilket fik følger året efter d. 7. september 1833, da Kirstine blev født.

Niels Christensen Førgaard var født d. 9. juli 1804 i Førby og døde d. 11. oktober 1889 i Hundborg, 85 år gammel.
Maren Christensdatter Horsfald var født d. 10. april 1803 i Hundborg, og døde d. 12. december 1884 i Hundborg, 81 år gammel.

Niels og Maren blev aldrig gift med hinanden. Niels fik en søn med en anden pige, som han blev gift med 1838 i Hundborg.

Conrad og Kirstine boede i mange år i Vesterkær, i Hundborg sogn.
Som det var skik og brug var de i mange sammenhænge faddere ved naboers børn dåb, igennem årene.
Ved deres egne børns dåb er det pudsigt at flere personer går igen gang efter gang. Det vidner om, hvem de omgikkes og hvem i familien der var mest respekteret.
Blandt fadderne kan nævnes:
Forvalter hos kaptain Jagd og arbejdsmand af Sjørring Søes Teglværk, Hans Henrik Hansen,
Forvalter Jørgensen af Rosvang,
Mejeribestyrer Erichsen af Ulstrup
Anders Nordentofts datter Ane
Anders Førgaards datter Mette Marie
Tømrer Peter Andersens hustru Kirsten Jeppesen af Vesterkær
Fritz Wølck af Hundborg
Carl Ram arbejder ved kanalen
Henrik Berchau af Hundborg
Anders Poulsen husmand af Vesterkær
Jens Peter Andersen af Vesterkær
Christen Jacobsen ungkarl af Raastrupmark
Christen Andersen Førgaard fra Friesbak
Niels Madsen ungkarl af Steenberg
Og flere andre.

Conrad med jagttaske og spade

Conrad og Kirstine

Conrads signettryk

Billedet af Conrad med jagttaske og spade symboliserer, at han var kanalarbejder for Kaptain Jagd og senere jagtopsynsmand for Kaptain Jagd, på Rosvang.
Det siges at Conrad også havde arbejde som teglværksarbejder ved et teglværk, der lå få hundrede meter østen for Færgeborg, på kanten af den udtørrede Sjørring Sø. I dag ses stadig rester af lergruberne i terrænet.
Ved siden af Conrads faste arbejde i omegnen var han også husmand med nogle tønder land i Vesterkær, som skulle dyrkes og holdes.
Engang da børnene var mindre og Conrad var på vej ud af døren, hørte sønnen Martin at Conrad bad Kirstine om at spørge en nabo, om han ville komme og gøre ”et bed” for dem, medens Conrad var på arbejde. Martin huskede, at Kirstine fældede en tåre, for hun brød sig ikke om at tigge andre om at hjælpe dem. Martin har senere fortalt sine børnebørn, at sådan ville han ikke have det, hvis han skulle være husmand eller gårdejer.

Ved giftermålet med Kirstine i 1860, står der i kirkebogen at Conrad tilhører den Reformerte kirke.

Der er to store protestantiske kirkesamfund , det Evangelisk-Lutherske, der er stiftet af Martin Luther (1483-1546), og den Reformerte kirke, der er stiftet af Jean Calvin (1509-64). Begge de protestantiske kirker opstod som en reaktion mod den i Vest-Europa enerådende katolske kirke. Ingen af de to protestantiske kirker anerkender Pavens overhøjhed eller tillægger traditionen og overleveringen afgørende betydning. Kun Bibelen er autoritet. Messeofret forkastes. Prædiken har den centrale placering i gudstjenesten. Mennesket frelses ikke ved hjælp af egne fortjenester, fromhedshandlinger, men alene ved tro og nåde.

Selv om Conrad tilhørte den Reformerte kirke kom han hjemmevant i Hundborg Kirke, til mange kirkelige handlinger. Det er hørt hos familien i Thy, at når Conrad kom i kirke og satte sig på sin plads, så kom kordegnen hen og stillede sig ved siden af Conrad. De to alene kunne synge hele kirkerummet op.

Det er også blevet fortalt, at til daglig havde Conrad ikke besvær med de danske ord og gloser, selv om han var tysker. Men når nogen drillede ham, måske især børnene, kunne han i bar irritation eller ivrighed slå over i det tyske, og det syntes ungerne var vældig sjovt. De forstod jo ikke de tyske gloser og syntes det var volapyk.

Conrad døde i 1914 og Kirstine døde 1917, begge i Sperring, og begravet på Sjørring Kirkegård.
I skifteretsprotokol efter Conrad bevilliges at Kirsten forbliver hensiddende i uskiftet bo med fællesbørnene.
I skifteretsprotokol efter Kirsten er der arveafkald fra alle søskende undtagen Mette Marie og Otto Malle, som er eneste arvinger.

Det formodes at Conrad og Kirsten er kommet på aftægt de sidste år hos Mette Marie og Otto, og derfor har de andre børn valgt at give arveafkald til fordel for Mette Marie og Otto, som har huset dem.

Den ældste Kirstine blev gift d. 13. november 1885 i Hundborg Kirke med Jens Martinus Mathiasen. De fik syv børn. Mathias Anders, Karl Konrad, Else Kirstine, Maren Kirstine, Johanne Margrethe, Karl Konrad og Jensine Kirstine. De havde den triste oplevelse at miste to af børnene som spæde, Karl Konrad (nr.2) og Jensine Kirstine.
Kirstine og Jens Martinus, boede og levede i Sperring.
Jens Martinus var født 1859 i Sperring og døde i 1923 i Sperring og Kirstine var født i 1862 i Hundborg, døde i 1928 i Sperring, 66 år gammel.

Lillesøster Ane Marie blev gift d. 8. januar 1901 i Nykøbing Mors Kirke, med Anders Christian Madsen. De fik tre piger Kirstine Marie, Minna Jensine og Magda Margrethe. De boede i mange år på Nørrebro 46 i Nykøbing. Anders var fyrbøder på Jernstøberiet.
Ane Marie var født 1865 og døde 1940 i Nykøbing, 75 år gammel. Anders var født 1869 i Kløv ved Hundstrup og døde 1948 i Nykøbing.
Ved moderens død kom datteren Minna Jensine hjem fra København for at holde hus for hendes far Anders. Minna overtog huset efterfølgende og boede i det til hun selv døde. Minna forblev ugift.

Lillebror Martin blev gift d. 3. maj 1898 i Nørhå Kirke, med Ane Marie Borggaard. De fik 8 børn, Karl Konrad, Marie, Kirstine, Mads, Anders, Else, Marius og Karen. De købte og boede i mange år i Langgaard i Hørsted. Gården købte Martin kontant for de penge han havde tjent i Amerika igennem fire år.

Anders	Marie (Rysgård Veje)	Karl	Kristine (Stinne) Hansen	Else (Jacobsen)	Mads
	Karen (Christensen)	Ane Marie (Borggård)	Martin Drechsler	Marius

Billede af Martin med alle hans børnebørn, på nær Holger, som da, ikke er født.

Martin var d. 2. juni 1890 rejst til Minden, Nebraska, som udvandrer, på kontrakt. Han blev overthere for at tjene til en gård, som han ønskede sig. Der var sket det lige før han skulle rejse, at han havde mødt en sød pige. Men kontrakten skulle opfyldes og han skrev alle årene med pigen hjemme i Danmark. Så da han havde tjent penge nok, kom han hjem igen for senere at gifte sig med Ane Marie, som havde ventet længselsfuldt på ham.
Ane Marie var født 1876 i Nørhå og døde 1934 i Hørsted og Martin var født 1867 i Hundborg og døde 1951 i Snedsted, 84 år gammel.

Martin Drechsler Rysgaard Veje var opkaldt efter sin bedstefar Martin Drechsler. Det må bedstefar Martin have været stolt over. Engang til en komsammen havde bedstefar Martin nogle gaver med og pludselig hiver han en seksløber frem og spørger lille Martin om han vil have den. Lille Martin vægrer sig lidt og kikker endnu mere på seksløberen og ved snart ikke hvad han skal tro og om han tør modtage den. Så siger bedstefar Martin beroligende, du skal ikke være bange for den, den har endnu ikke skudt nogen mennesker. Det overbeviste lille Martin, så den er stadig i hans varetægt, den dag i dag.
Seksløberen havde for Martin været en lille sikkerhed mod overfald, når han og hans arbejdskammerater lossede kul en mørk nattetime. Der kunne nemt være problemer med de stedlige ulve og andre dyr.

Lillebror Anders Christian var ligesom broderen Martin rejst til Amerika omkring 1895. Det er endnu ikke rigtigt verificeret hvor han har været. Han fik sandsynligvis arbejde ved bygningen af en jernbane, Union Pacific Railroad, fra øst mod vest i Amerika. Han var så vidt vides togfører. Han var bosat i 1938 i 513 Kearney Str. Laramie, Wyoming, North Amerika.
I år 1900 er han i folketællingen gift med Lena Agnes Burner, der var født 1868 i Pocohontas, West Virginia. De bor da i Laramie. De har formentlig ingen børn sammen. Lena dør i 1936, 68 år gammel. Den omstændighed får nok Anders til at planlægge en tur hjem til Danmark for at besøge familien, formentligt hans sidste.
I sommeren 1937 kommer han så på besøg i Danmark. I et brev sendt fra Nykøbing Mors, hvor han har boet hos sin søster, Ane Marie, skriver han at han har været på besøg mange skønne steder, bl.a. i Varde, Køge og København og Århus, samt formentlig søskende og søskendebørn.

Billede af Martin, Ane Marie og Anders. Fra sommeren 1937

I november 1938 skriver han et brev fra Laramie, hvori han fortæller at han er blevet gift d. 23. marts, med en 43-årig amerikaner, unavngiven. Han selv er da 70 år gammel. Bryllupsrejsen var gået til Stillehavskysten og havde varet i 15 dage. Han skriver også at hans kone var rejst på besøg hos en datter i New York, der var gift der. Hun ville sammenlagt være væk i fire uger. Han skriver; Ja, vi har det jo rigtig godt. Og så vil jeg slutte min Skrivning for denne gang. I dem sidste 42 År har jeg hele tiden Taldt, Læst og skreven Engelsk og derfor om jeg ikke staver det Danske sprog rigtig, da må i Undskylde mig.

1936. Der er skrevet en nekrolog om Lena Agnes Burner i nyhedsavisen, Laramie Republican Boomerang, 6. og 8. juli 1936. Det må formodes at hun er død omkring dette tidspunkt.

1945. Der er skrevet en nekrolog om Anders i nyhedsavisen, Laramie Republican Boomerang, 19. og 20. juni 1945. Det må formodes at han er død omkring dette tidspunkt.

Lillesøster, efternøleren, Mette Marie blev gift 5. november 1893 i Hundborg Kirke, med ungkarl og smed i Sperring, Otto Isak Nielsen Malle. De fik efter sigende 16 børn, hvoraf kun de 10 børn blev voksne. Niels, Mette Marie, Karl Konrad, Kirstine, Jens Bak, Nicoline Marie, Anders Martinus, Magda Othilie, Martine Kathrine, Viggo Alfred.
Otto Isak drev smedje i Sperring, i et bette krum sted, som ikke er der mere, men lå på marken lige overfor Todbølvej 46, i Sperring.
Mette Marie var født i Hundborg og døde 1922 i Sperring, 50 år gammel. Otto Isak var født på Todbølvej 34 i Sperring og levede livet ud og døde 1950 i Sjørring.
Han blev gift 2. gang d. 12 december 1926, i Sjørring Kirke, med Johanne Cathrine Nielsen Hyldgaard af Sperring. De fik ingen fælles børn.
Smedjen i Sperring blev overtaget af hans søn Anders Martinus og hans kone Else. Smedjen er opkøbt og nedrevet af en nabo engang i 1990’erne.

Børn af Mette Marie og Otto Isak

Historien efter Conrad og Kirstine fortsætter i det uendelige, med generationer efter generationer.

Denne historie er skrevet efter de i dag for mig tilgængelige papirer og data.
Der kunne nok knyttes endnu flere oplysninger på historien.

Derfor om der er ønsker til ændringer af det skrevne eller nye oplysninger, så er jeg meget modtagelig.

Jeg er tipoldebarn af Conrad og Kirstine i grenen efter Mette Marie og Otto Isak.